Ved Havnen
”Ved Havnen” ligger bogstaveligt talt på havnen i Hadsund med den smukkeste udsigt over Mariagerfjord og Hadsund Broen. Her kan du i det daglige nyde de store skibe, som sejler ind i fjorden og om sommeren de mange lystsejlere, som ligger og venter på, at broen går op, så de kan komme igennem her på Mariagerfjords smalleste og smukkeste sted.
Bygningen er en velholdt træbygning med moderne maritimt præg på 2000 m2. Den er blevet værdsat af lokalsamfundet, da den efter sin opførelse fik en bygningspris af Hadsund Kommune for arkitekturen.
Se billeder fra Ved Havnen
Nyd endelig billederne i galleriet herunder - det er venlige og lyse lokaler med byens bedste udsigt over Mariagerfjord. I ”Jacob Møllers Gård ”og ”Ved Stranden” mener de dog bestemt, at de har den bedste udsigt! Men besøg os meget gerne i ”Ved Havnen” - så vil du nok give os ret.