top of page

Historien bag

60062464.jpg

I 2001 tog en række lokale initiativ til at bygge kontorfællesskabet Jacob Møllers Gård. Det viste sig hurtigt at være en succes, så da muligheden opstod for at købe det tidligere domicil for for softwarevirksomheden Dator, så folkene bag Jacob Møllers Gård muligheder i det, og i juni 2006 lykkedes det at overtage bygningen og omdanne den til virksomhedsfællesskabet Ved Stranden Erhverv.

 

I 2012 kom endnu et fællesskab til. Denne gang på havnen i Hadsund, hvor virksomhedsfælleskabet Ved Havnen blev indrettet i den fantastiske flotte bygning i skagensstil med beliggenhed helt ud til havnefronten. 

Og så i 2019 skete der igen noget nyt. Det tidligere Autocentrum blev overtaget, og blev også omdannet til et virkksomhedsfællessskab. Med etableringen af Ved Ålborgvej har vi fået noget, som vi ikke har kunnet opfylde i de andre huse. Vi kan nu tilbyde kombination af kontor, butik lager og produktion. 

 

Det er 4 meget forskellige huse - Jacob Møllers Gård henvender sig især til mindre virksomheder og iværksættere, mens Ved Stranden Erhverv henvender sig til lidt større og mere etablerede virksomheder. Flere af lejerne i Ved Stranden Erhverv er i øvrigt startet i Jacob Møllers Gård, men er vokset ud af bygningerne og er flyttet til Ved Stranden Erhverv eller til vores 3 virksomhedsfællesskab Ved Havnen. En meget positiv udvikling for vort lokalområde, som vi er meget glade for at bidrage til.

Har du behov for lokaler, så henvend dig meget gerne til os. Vi har pt. ikke så meget ledigt, men vi vil meget gerne have din henvendelse alligevel, da vi har ambitioner om at udvikle flere ejendomme, så endnu flere kan få fordelene ved at være en del af et fællesskab. 

bottom of page